Genudgivelse af en klassiker herinde, som får vildt mange besøg hver måned. Det er helt forståligt. Den er nemlig nem at bikse sammen, man har mad til flere dage og så smager den fantastisk! Da Stinna og jeg filmede i sammen lørdags, biksede hun denne chia-grød sammen og jeg blev nærmest afhængig med det samme. Mange af ingredienserne lod kameraholdet stå hjemme hos mig, så jeg blev nødt til at dele opskriften med jer herinde – især nu hvor jeg nærmest ikke har spist andet siden lørdag. Læs med:
Du skal bruge:
2 spsk chiafrø
2 spsk havregryn
1,5 dl vand
½ dåse kokosmælk
Kornene fra ½ vanillestang
Skyr
(2 spsk kakao kan evt. tilføjes for en chokolade-agtig smag)
Læs også: Opskrift på nemme og ‘snack-bare’ forårsruller med østershatte og kål
Om aftenen blandes chiafrø, havregryn, vanille, kokosmælk og vand sammen. Derefter sættes det i køleskabet i en skål. Om morgenen rører du i chia-grøden og til hver portion, blandes der ca. 2-3 spsk chiagrød og 2-3 spsk skyr sammen. Der er til flere dage med denne opskrift, så det er virkelig en tidsbesparende morgenmad. Eller frokost.
Opskriften er fra Stinna’s lækre blog og jeg har topper altid med lidt forskellige sager. Og ja, det er ikke den smukkeste ret, som i overhovedet, men det smager fantastisk.