Quantcast
Channel: Opskrifter – stonemuse.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 355

Asiatiske favoritter – 3 nemme, sunde, billige og pæne mellemmåltider

$
0
0

I kender det. Der er bare nogle dage, hvor man har brug et ekstra skud energi, når man har siddet lidt for længe med arbejde foran computeren –  og på sådan nogle dage, så må det gerne være rigtigt nemt. Hermed nogle af mine yndlingsopskrifter på nemme, sunde lidt spicy mellemmåltider, som er billige og hurtige at bikse sammen.

Læs også: Opskrift på fyldig gedeost salat med pære og nem vinaigrette

Knækbrød med avocado og sambal olek
Åh, knækbrød har altid virket så ‘helse-agtigt’ for mig, men hvor pokker, hvor jeg elsker det, når jeg ikke orker at lave det helt store. Kombinationen af den fede avocado, den halvstærke sambal olek (en billig chili paste som holder længe) og god salt, spiller bare. Det er et mættende måltid, som man bliver ikke træt og tung af, efter man har spist det – så det er et ret perfekt mellemmåltid til de dage, hvor man arbejder igennem. Sambal Olek kan også bruges i SÅ mange forskellige madretter, så hvis I ikke har skiftet bekendtskab med det endnu, så skal I altså prøve det.

Læs også: Verdens bedste idé – opskrift på asiatisk inspireret pizza

Mango (eller ananas) med tajin
Jeg stødte på Tajin i Walmart, da vi var i Los Angeles – og hold nu op – hvor jeg elsker det røde pulver, som jeg vidste, at jeg bare ville kunne lide! Lidt limesaft, salt og chilipulver kan også gøre det, men i denne lille beholder, så er de tre ting allerede samlet. Jeg elsker at spise det med sød frugt, men det kan også bruges på en masse andre retter – især hvis de er ovre i det mexicanske køkken. Hvis der er nogen af jer, som skal til USA, så må I forresten gerne tage lidt med hjem til mig!

Læs også: Rejseguide til Los Angeles – et godt hotel i Hollywood

Lune edamamebønner med lys soja og sesam
Asiatens favorit. Jeg elsker edamame bønner (og det hedder altså edamame og ikke edderma’me bønner, som i: “nu skal jeg edderma’me komme efter dig“) og jeg spiser dem flere gange om ugen. De skal blot koges i få minutter, drænes og så kan man sådan set spise dem. Jeg elsker at spise dem med soja (og en smule sesam) i stedet for salt, da jeg helst ikke vil spise for meget regulær salt. Denne thailandske soja, som fåes i de fleste asiatiske supermarkeder er min favorit soja – den er nemlig lidt mildere – og ikke en smagsbombe af salt.

Bon appetit!


Viewing all articles
Browse latest Browse all 355

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794